|
|
|
| | |
|
| |
|
Halmhuset Vinklub
Halmhuset Vinklub udsender 4 årlige nyhedsbreve med tilbud om køb af vin i 6 og 12 stk’s kartoner. Medlemskabet er gratis og bestillingerne forudbetales eller betales ved afhentning. I vinklubben præsenteres hovedsagelig vine fra franske, spanske og italienske vinbønder.
Vi opsøger små producenter, der lægger vægt på at fremstille egnstypiske vine af høj kvalitet. I forbindelse med hver enkelt udsendelse vil der være mulighed for at prøvesmage de nye vine i Halmhuset.
|
|
Pasta med rørhatte
4 personer:
500 g pasta (tagliatelli), 50 g tørrede rørhatte (el. 400 g friske), 2 dl fløde, 50 g smør, 2 fed hvidløg, 3 skalotteløg, Salt, pebers, 1 glas tør hvidvin el. Noilly Prat, evt. bouillon, grofthakket bredbladet persille
De tørrede svampe udblødes i vand i 30 min. og hakkes herefter groft. Vandet fra de udblødte svampe hældes igennem et kaffefilter. Smelt smørret i en sauterpande. Tilsæt de hakkede skalotteløg og steg til de bliver klare. Tilsæt knust hvidløg og svampe og sauter et par minutter. Tilsæt hvidvin og kog til det meste af væden fordamper. Tilsæt vandet fra svampene lidt efter lidt og reducer til ca. halv væskemængde. Tilsæt fløde og kog til retten tykner. Smag til med salt og peber. Der kan tilsættes mere fløde el. bouillon efter smag.
Nu hældes den varme, friskkogte pasta ned i saucen. Tilsæt persille, bland og server straks. I Italien serveres pasta altid som en særskilt ret, men er der ingen italienere til stede kan man selvfølgelig vælge at servere retten til en stegt kalvekotelet.
Vinforslag: Barbera d’Alba, Chianti
|
|
 |
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
| |
| | |
|
|
|
|
|
| |